parkegr

Jeg er en digital nomade, hvis kontor ofte er en bil, der har set bedre dage, og derfor er relationen til mine støddæmpere mere intim end de fleste burde tillade; de er de usynlige soldater, der bekæmper friktionen mellem min planlagte ankomst og vejenes luner. Når de bukker under, ændres hele køretøjets adfærd fra præcis til flydende, fra forudsigelig til et lidet skræmmende vuggende teater. Og så kommer samtalen, den uundgåelige konfrontation med “udskiftning af støddæmpere pris”, en numerisk repræsentation af den akkumulerede træthed i gummi og olie, en kvantificering af sikkerhed, som jeg nu skal acceptere eller afvise, velvidende at et kompromis her er en invitation til fremtidigt ubehag eller katastrofe. Jeg søger efter den optimale balance mellem budgetmæssig ansvarlighed og den køreoplevelse, der holder sindet skarpt i et hav af asfalt.